Asyl og flygtningepolitik i EU

Asyl og flygtningepolitik i EU

Asyl og flygtningepolitik i EU er i disse år et af EU´s vigtigste indsatsområder. I EU er der vedtaget en lang række fælles retningslinjer for håndtering af asylansøgere og flygtninge. I kraft af Danmarks retsforbehold deltager Danmark ikke i dette samarbejde, men der er dog lavet en række aftaler, så Danmark kan deltage, og på andre områder har vi tilsvarende regler. Se fakta om politikken her.

Se Ole Ryborg, journalist DR, give den korte udgave af EU’s asyl- og flygtninge politik.

1. Hvilket land behandler asylansøgeren?

I Dublin-forordningen fastlægges hvilket land, der er ansvarligt for at behandle en asylansøgning. Hovedreglen er, at det land, asylansøgeren først ankommer til (og er blevet registreret med fingeraftryk i), skal behandle ansøgningen. Danmark deltager i dette samarbejde.

2. Hvordan skal asylansøgeren behandles, mens ansøgningen undersøges?

EU har fastsat regler for, hvilke vilkår EU-landene skal tilbyde asylansøgerne. Det handler blandt andet om indkvartering, kost, mulighed for at arbejde og for at modtage lægehjælp, hvis asylansøgerne bliver syge. Danmark deltager ikke i dette samarbejde, men lever dog op til hovedparten af kravene gennem dansk lovgivning.

3. Hvordan skal ansøgningen behandles?

EU har vedtaget minimumsstandarder for behandling af ansøgninger, f.eks. tidsfrister, asylansøgeres mulighed for at få juridisk rådgivning og klageadgang. Danmark deltager heller ikke her, men har i praksis lignede regler.

Asyl og flygtningepolitik

Nødhjælpsarbejdere på Lampedusa. Den italienske ø Lampedusa, er ofte den første destination migranter når frem til på deres rejse fra Afrika. Kilde: EC – Audiovisual Service / Photo: Olivier Jobard

4. Hvem kan opnå asyl?

EU’s regler bygger på FN’s flygtningekonvention. Den siger, at personer, der er individuelt forfulgte, har ret til beskyttelse, det vil sige asyl. De må ikke sendes tilbage. EU har derudover regler for retten til f.eks. lægehjælp, uddannelse og sociale ydelser.

Endvidere giver EU-reglerne mulighed for at få subsidiær beskyttelse. Den gives til personer, der ikke kan få flygtningestatus, men som heller ikke kan sendes hjem til deres hjemland uden reel risiko for at lide alvorlig overlast, f.eks. tortur eller vilkårlig vold i forbindelse med krig eller borgerkrig. Heller ikke her deltager Danmark i EU-samarbejdet, men har tilsvarende regler.

5. Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden

EU har en fond med midler til de EU-lande, der modtager mange flygtninge. Den har et budget på 23,37 mia. kr. samlet i perioden 2014-2020. Danmark deltager ikke her.

6. Familiesammenføring

Flygtninge har krav på familiesammenføring, da de er omfattet af EU’s familiesammenføringsdirektiv for tredjelandsborgere. Danmark har her egne regler.

7. Nyeste politik

I 2015 vedtog EU-ministerrådet at lave en fælles akut fordeling af 120.000 flygtninge. Danmark stod udenfor dette, men indvilgede i at modtage 100 ekstra flygtninge. I 2016 har EU-kommissionen fremlagt forslag til fremtidens politik på området, der bl.a. vil indebære fastlagte kvoter. Samtidig har man lavet aftaler med bl.a. Tyrkiet om at man her indkvarterer en del af flygtningene.

8. Grænsekontrol

Til at sikre EU´s ydre grænser har man etableret FRONTEX, der hjælper medlemslandene med grænsekontrol og overvågning. Danmark deltager i FRONTEX samarbejdet og har senest bidraget med fly til overvågning af Middelhavet

9. Politisamarbejde

Koordinering af politisamarbejdet foregår i Europol, som Danmark indtil videre er en del af.

Menneskerettighedsorganisation vil have en anden politik

Amnesty International er en international organisation, der kæmper for menneskerettigheder. Amnesty er stærkt kritisk overfor den flygtninge politik, der føres i Danmark og EU: Amnesty siger, at der er alt for ”snæver fokus på grænsekontrol i stedet for på at beskytte mennesker på flugt. Alt for mange europæiske lande følger snævre nationale interesser og forsøger at overbyde hinanden med stramninger.”

Amnesty anerkender, at det er et skridt i den rigtige retning, at EU fordeler 120.000 asylansøgere internt, men mener ikke det løser det langsigtede problem, fordi: ”EU’s flygtningesystem er usolidarisk og ikke indrettet til at håndtere større flygtningestrømme.”

Amnesty har bl.a. følgende forslag:

  • Danmark skal med i en fælles europæisk løsning, med øget hjælp til modtagelsescentrene ved Europas yderste grænser, en solidarisk fordeling af flygtningene i EU, samt en genhusning af mindst 300.000 flygtninge fra nærområderne, som er for svage til at klare sig i flygtningelejrene.
  • Danmark skal droppe sin umenneskelige familiesammenføringsregel og give krigsflygtninge ret til at søge familiesammenføring fra dag et.
  • EU-lovgivningen ændres for flygtninge, der har opnået asyl i EU, så deres bevægelsesfrihed ikke begrænses.

FN er kritisk overfor Europa

I Slutningen af 2015 fortalte FN’s daværende flygtningehøjkommissær, António Guterres, at han var bekymret for det europæiske asylsystems fremtid. ”Vi taler om et problem som ville kunne løses, men det der skete var total kaos. Europa bliver nødt til at tage sig sammen”. Samtidigt konstaterede han, at det nok skulle være muligt for de europæiske lande med 550 mio. mennesker at kunne absorbere 700.000 syriske flygtninge. Der er behov for nye, omfattende flygtningeprogrammer i Europa. De europæiske initiativer gør altid for lidt, og de kommer altid for sent, udtalte han.

Migrationsekspert foreslår ændringer

Martin Lemberg-Pedersen, assisterende professor ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet mener, at EU grundlæggende bør sadle om, når det drejer sig om at løse flygtningeproblemerne. For ham drejer det sig om at arbejde med udviklingsbistand, handelsaftaler og en ændret udenrigspolitik, som skal skabe bedre betingelser for de berørte lande, og som vil forbedre forholdene og medvirke til, at folk ikke flygter. ”Det er et langt og sejt træk”, siger han. På kort sigt skal ”man skille flygtningene fra dem, der ikke er flygtninge, og tilbyde dem, der har behov for det, beskyttelse. Frem for at overlade alle ruterne til smuglerne.” Læs mere.

EU har mistet initiativet

I et nyligt evalueringsstudie: ”Analyse af migration og flygtningebevægelser til Europa”fra Danida, Udenrigsministeriet, kommer der en række kritiske kommentarer til EU´s seneste asyl- og flygtningepolitik:

Det har ikke skortet på initiativer og møder på EU-plan i 2015, men det har længe været tydeligt, at EU har mistet initiativet, når det kommer til hvordan denne store europæiske udfordring skal løftes, og at medlemslandene i stedet har gået enegang i det opståede politiske tomrum. Den kontroversielle kvotaplan om omfordeling af flygtninge er således et eksempel på EU-toppens tab af politisk troværdighed. Med store sværdslag – og ved en historisk flertalsafgørelse – blev det i september vedtaget at omfordele 160.000 flygtninge fra Italien, Grækenland og Ungarn. Men da Ungarn valgte at stemme imod aftalen sammen  med Tjekkiet, Rumænien og Slovakiet, mens Finland afstod fra at stemme, angår omfordelingen i første omgang kun Italien og Grækenland. Både Ungarn og Slovakiet har efterfølgende meddelt, at man ikke vil acceptere afgørelsen, men vil lægge sag an ved EU-Domstolen i Luxembourg.

Men selv om man gennemtvang kvoteordningen, som har resulteret i konflikter i EU-fælleskabet, så er der ikke kommet nogen særligt imponerende resultater ud af den. I september 2016, 10 måneder efter aftalens vedtagelse, er der kun blevet fordelt godt 5.000 af de 160.000 flygtninge, der stadig venter i Italien og Grækenland. Løfterne til Italien og Grækenland fra de andre EU-lande om mandskab til grænserne, er ikke blevet indfriet i noget videre omfang, og behandlingen af asylsager snegler sig af sted. Selv om flygtningestrømmen fra Tyrkiet er blevet noget mindre, kommer der hver dag 1-200 nye flygtninge til en af de græske øer. Samtidig boykotter Ungarn for modtagelse af flere flygtninge og flere andre lande er imod.

Læs mere på DR online: “EU’s aftale om fordeling af flygtninge har spillet fallit”

 

 

We will be happy to hear your thoughts

Skriv et svar

UA-84884983-1
Eu migrantflygtninge