Hvorfor flygter de til Europa?

Hvorfor flygter de til Europa?

Hvorfor flygter de til Europa? Den overvejende del af flygtningene, der kommer i øjeblikket flygter fra krig, hvor de har været udsat for voldsomme overgreb, bombardementer eller forfølgelse og det er den væsentligste grund til flugten.

flygter

Flygtningelejr i nærheden af Kahramanmaraş i Tyrkiet

Borgerkrigen i Syrien

Siden 2011 har en borgerkrig raset i Syrien. Over 11 mio. mennesker er drevet på flugt. De fleste i interne lejre i landet, men flere millioner befinder sig uden for landet.

Se kortfilmen: “En enkelt dag i den syriske krise“, af Læger uden grænser

Læs om hvorfor syrere flygter

Læs: 250.000 dræbt af bomber og Islamisk Stat

Diktatur i Eritrea

Her er ikke krig men et stærkt diktatorisk regime, som ikke tillader en fri presse og oppositionspartier. Anderledes tænkende forfølges og unge tvinges ind i hæren, hvor de risikerer at skulle tilbringe adskillige år under slavelignende forhold. Tortur er almindeligt hos myndighederne. En stor del af bådflygtningene i Middelhavet er mennesker fra Eritrea på flugt, og de er en blanding af deciderede flygtninge, der frygter ubegrænset fængsling uden retssag, og migranter på fattigdomsgrænsen, der leder efter et bedre liv.

Grundig artikel om situationen i landet.

Taleban styrer dele af Afghanistan

De fleste flygtninge, der kommer fra Afghanistan, flygter fra Taleban, som slår ned ved den mindste mistanke om at man samarbejder med den siddende regering eller tvivler på den rette islamiske tro. Den økonomiske situation er imidlertid også blevet stærkt forringet i landet i de senere år, og det betyder, at især unge afghanere søger til andre lande.

Læs om afghanere som flygtninge og økonomiske migranter.

Sharia i Somalia

De fleste somaliske flygtninge kommer, fordi de er forfulgt af den radikale islamiske gruppe Al-Shabaab, der behersker en del af landet og som har indført drakoniske straffe for selv den mindste forseelse i forhold til ”den rette lære”, men der er også en betydelig migration væk fra fattigdommen. Læs om verdens fattigste land i en grundig analyse fra Udenrigsministeriet.

Spydspidser

I mange tilfælde tager et enkelt familiemedlem, typisk faderen, til Europa fra flygtningelejrene i Libanon eller Syrien. De søger mod lande, hvor de kan få asyl etablere sig og så hurtigt som muligt få en familiesammenføring. Det er formentlig en af årsagerne til at Sverige har fået flere asylansøgere, fordi det går meget hurtigere at få etableret en familiesammenføring. På flere områder er de danske regler for familiesammenføring strammere.

We will be happy to hear your thoughts

Skriv et svar

UA-84884983-1
Eu migrantflygtninge