Menneskesmuglere med forskellige motiver

Menneskesmuglere med forskellige motiver

Menneskesmuglere med forskellige motiver og interesser gør dem til kriminelle. Men motivet kan være meget forskelligt når loven brydes.

I september 2015 kørte rumæneren ”FT” ud af Italien i en autocamper. Skjult i bilen havde han 20 syriske statsborgere, der ville illegalt ind i landet. De har siddet tæt klemt sammen på vej op igennem Europa. Hver havde de betalt omkring 5000 kr. for turen. Målet var Kolding i Danmark, hvor flygtningene angiveligt ville søge asyl. Imidlertid stod politiet klar og arresterede ”FT”, der efterfølgende idømtes 12 måneders fængsel. Anklagemyndigheden er begyndt at bruge de mere alvorlige paragraffer i straffeloven, når der tiltales for menneskesmugling. Tidligere var de i den slags sager mere almindeligt med domme på 2-3 måneder.

Et stigende antal flygtninge og migranter er begyndt at betale menneskesmuglere for at blive transporteret ind i biler over landets grænse. Politiet fanger en del af smuglerne og har registeret, at der er en klar stigning i sigtelserne.

“Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at stoppe de lyssky forretninger. Vi kan – ikke mindst i Middelhavet – se en kynisme, der er uden fortilfælde i nyere tid, og hvor menneskesmuglere er fuldstændig ligeglade med menneskeliv og kun er interesseret i at tjene penge på andres ulykke. Derfor har vi behov for at få fat i bagmændene, og forudsætningen for det er, at der bliver rejst det nødvendige antal sigtelser,” udtalte daværende justitsminister Mette Frederiksen. JP 31.1.2015

Ung kvinde smugler flygtninge til Sverige

Der findes også menneskesmuglere, som ikke har et økonomisk motiv. En af dem er Annika Holm Nielsen, 25 år, og studerende. I september 2015 hjalp hun og hendes venner en syrisk flygtning til Sverige. De havde mødt ham på Hovedbanegården i København, og i deres egen båd sejlede de ham til Malmø.

menneskesmuglere

Anika i egen båd med flytning på vej til Sverige, foto annika Holm

Annika skrev på sin Facebookside:

” I dag har Fort Europas umenneskelige flygtningepolitik gjort mig til menneskesmugler. Sidder i en båd på Øresund, på vej mod Malmø for at sætte Abdel i land i sikkerhed i Sverige. Ville ønske jeg boede i et land hvor vi med åbne arme tog imod mennesker, der flygter fra krig, sult og nød. Indtil da vil jeg hjælpe så mange mennesker til Sverige som muligt og opfordrer alle andre til at gøre det samme. Og hvis Inger Støjberg vil stoppe mig, må hun sætte mig i fængsel”.

menneskesmuglere

Annika med Abdel

Annika er blevet sigtet af politiet for menneskesmugling og skal i retten 11. oktober 2016

Calle er menneskemugler

Den 20 årige studerende Calle Vangstrup fortæller i et interview til TV2 , at han har hjulpet 20-30 flygtninge til Sverige. Han har ikke samvittighedskvaler over det: ” Jeg har givet noget stort til nogen, der havde ingenting. Og den ulovlighed, jeg har gjort, har så lille konsekvens for mig, i forhold til hvad jeg har gjort for dem, siger han.”

I januar 2016 blev den første person straffet for at have fragtet flygtninge gennem Danmark. En 41-årig mand blev idømt en bøde på 5.000 kr.

Retten i Randers idømte en 41-årig østjysk mand en bøde på 5.000 kroner. Lovovertrædelsen kan dog potentielt give op til to års fængsel.

”På et tidspunkt bliver man nødt til at gøre op med sig selv, om den lov, man bryder, er retfærdig. Og jeg mener, at den er uretfærdig, og derfor har jeg ikke nogen moralske kvaler”, siger Calle Vangstrup

Calle er aktiv i organisationen: Med Menneske Smuglerne. De har en Facebook-side her

We will be happy to hear your thoughts

Skriv et svar

UA-84884983-1
Eu migrantflygtninge